FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål

 

 

  • Får vi en kontrakt?

Ja. Der laves en bekræftelse med relevante oplysninger, dine og pianistens kontaktoplysninger, spilletidspunkt og adresse. Denne kan sendes via email, men også som almindeligt brev, hvis dette ønskes.

  • Hvornår møder pianisten op?

Jeg møder op i god til, dette vil sige typisk en time inden jeg skal spille. Jeg sørger for at have stillet mit klaver op og være klar inden gæsterne går til bords. 

  • Hvad er prisen?

Kontakt mig her, for at få et uforpligtende  tilbud på musik til din fest.

Prisen afhænger af flere faktorer, herunder arrangementets varighed og lokation.  Du er altid velkommen til at kontakte mig for at få en god pris på musik til netop jeres begivenhed.

 

  • Hvor i landet spiller Anette?

Jeg kører ud til hele Danmark, og også over grænsen til Tyskland. Jeg har udgangspunkt fra Middelfart. Ved længere afstande pålægges et kørselsgebyr. Ved arrangement på Sjælland pålægges et gebyr til bro-penge.

  • Drikker pianisten alkohol?

Nej, jeg drikker ikke alkohol på jobbet.

  • Spiller pianisten på opfordring?

Ja, hvis det falder indenfor mit repertoire, eller jeg har noderne med på den ønskede sang.

  • Har pianisten selv klaver med?

Jeg medbringer eget klaver og udstyr, og dette er naturligvis uden ekstra beregning.

  • Kan pianisten spille med på omdelte sange?

Ja, jeg spiller med på fællessange. Vil du være helt sikker på, at jeg kender sangene, så bed gerne gæsterne om at kontakte toastmasteren i god tid, så denne er orienteret om evt. festsange, som skal akkompagneres af pianisten. Således kan toastmasteren, eller dig selv, kontakte mig og koordinere ,hvad der måtte forefindes af sange og ønsker.

  • Synger pianisten med på omdelte sange?

Nej, jeg synger ikke med på omdelte sange, men akkompagnerer på klaver.

  • Sætter pianisten gang i tingene med f.eks "Himmelhunden, Sejle Op ad Åen, Skålsange og lignende"?

Nej, det er ikke stilen. Jeg spiller behagelig og afstemt baggrundsmusik til din fest, og overtager ikke styringen eller råber skål undervejs.

  • Spiller pianisten op til dans?

Ikke som sådan - Jeg spiller som udgangspunkt dinnermusik under middagen, og gerne hyggelig musik til kaffen efterfølgende. Ønsker folk at danse til musikken, er de mere end velkomne. Der bliver ikke lagt op til decideret dans fra min side med opfordringer, som ved et band. Jeg benytter hverken MIDI-filer eller rytmeboks. Jeg kan anbefale forskellige bands til dansen efter middagen, såfremt der ønskes et decideret dansegulv efter middagen.

  • Hvordan foregår betalingen?

Betalingen foregår normalt kontant på selve dagen, senest når jeg er klar til at køre hjem. I får selvfølgelig en kvittering såfremt dette ønskes.

  • Kan vi få pianisten til at fortsætte med at spille, hvis arrangementet er forsinket?

Ønsker I musik udover det først planlagte tidspunkt, så aftaler vi blot hvordan og hvorledes, når behovet opstår. Der betales herved pr. påbegyndte ekstra time.

  • Pianisten skal selv have klaver med, og festen foregår i et lokale på 2. sal. Kan pianisten selv bære sit klaver derop?

Hvis der er trapper mere end en etage op eller ned, vil jeg gerne vide det på forhånd. Det samme gælder, hvis der er meget smalle trapper, eller hvis jeg ikke kan parkere i umiddelbar nærhed af festlokalet, imedens jeg læsser udstyr af.

  • Kan vi nu være sikre på, at Anette møder op?

Ja! Vi laver en skriftlig, bindende aftale. Jeg er stolt over at kunne sige, at jeg aldrig har måtte aflyse et arrangement!

  • Vi har et klaver, kan Anette spille på det?

Som udgangspunkt medbringer jeg altid mit eget klaver og udstyr.